
Vedtægter
Foreningens vedtægter
Vedtægter for kredsorganisationen Socialdemokraterne i Ringkøbing-Skjern Kommune
11. juni 2025
§1: KOMMUNEFORENINGEN OG KREDSENS NAVN OG DÆKNINGSOMRÅDE
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsens navn er: Socialdemokraterne i Ringkøbing Skjern Kommune
Stk. 2. Kommuneforeningen og kredsen dækker Ringkøbingkredsen i Vestjyllands storkreds.
Stk. 3. Kommuneforeningen og kredsen er en del af den socialdemokratiske landsorganisation og er tilsluttet Socialdemokratiet i Region Midtjylland.
Stk. 4. Kommuneforeningen og kredsen er en nonprofit organisation.
§2 KOMMUNEFORENINGEN OG KREDSENS FORMÅL
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsens formål er at virke for de demokratiske, socialistiske idéers udbredelse og anerkendelse i henhold til partiets programmer og at fremme økonomiske, kulturelle og politiske interesser i overensstemmelse med idégrundlaget.
Stk. 2. Kommuneforeningen og kredsen anerkender Socialdemokratiets program og vil virke for dets gennemførelse på grundlag af partiets principprogram, lov og beslutninger.
Dette mål søges opnået ved:
• at inspirere til og koordinere politiske dialoger, uddannelse og samarbejde mellem foreningen/kredsen samt formidle samarbejdet med den øvrige arbejderbevægelse.
• at formidle samarbejdet mellem byrådskandidater samt opstille og føre valgkamp for disse.
• at formidle samarbejdet mellem regionsrådskandidater samt opstille og føre valgkamp for disse.
• at formidle samarbejdet med folketingskandidat samt opstille og føre valgkamp for denne.
§3 KOMMUNEFORENINGEN OG KREDSENS OPGAVER
Stk. 1. Kredsen varetager partiforeningernes fælles politiske og organisatoriske interesser og skal herunder:
• Arbejde for øget tilslutning til partiet, herunder rekruttere og fastholde medlemmer.
• Lave en liste til kommunalvalg, jf. §6-10
• Opstille én folketingskandidat, jf. §6 og §12-14.
• Indstille forslag til kandidat(er) til regionsrådet jf. §6 og §16.
• Føre valgkamp for de opstillede kandidater til kommunalvalg, Folketinget og regionsrådet samt medvirke i Europa-Parlamentsvalgkampen.
• Udføre oplysnings- og uddannelsesvirksomhed.
• Sørge for et nøje samarbejde mellem samtlige foreninger i kredsen.
• Formidle en tæt kontakt med politisk valgte fra partiet
§4 KONTINGENT
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsen fastlægger sit kontingent hvert år på generalforsamlingen/repræsentantskabsmødet efter nærmere regler vedtaget af hovedbestyrelsen.
Stk. 2. De vedtagne kontingentsatser skal indberettes til partikontoret efter regler vedtaget af hovedbestyrelsen.
§5 PARTISKAT
Stk. 1. Alle, der direkte eller indirekte varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet, skal betale partiskat. Partiskatten fastsættes af generalforsamlingen/repræsentantskabet for et kalenderår ad gangen. Partiskatten opkræves af kredsens kasserer og hensættes til afholdelse af valgkampe.
Stk. 2. Partiskatten udgør minimum to procent af bruttobeløbet, der udbetales til vedkommende som løn,honorar, vederlag inklusive eftervederlag, tillæg eller lignende. Der kan ikke fratrækkes nogen form for udgifter, løntab eller andet. Kassereren kan kræve dokumentation for, at det er det korrekte beløb, der er indbetalt.
Stk. 3. Partiskat skal indbetales minimum en gang i kvartalet. Hvis partiskatten ikke er betalt senest et kvartal efter forfald, bortfalder ens medlemsrettigheder (stemmeret og valgbarhed), indtil man har betalt. For beløb på mindre end 1.000 kr. årligt kan bestyrelsen beslutte årlig opkrævning. Inden den 1. april skal alt skyldigt partiskat for det foregående år være indbetalt. Manglende indbetaling af partiskat kan uden videre foranstaltning medføre tab af medlemskab. Medlemskabet bortfalder, når man modtager besked om, at man er slettet på grund af manglende indbetaling af partiskat.
§6 LIGESTILLING
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsen skal ved udarbejdelse af opstillingsregler og indstilling af kandidater til politiske valg tilstræbe at sikre, at intet køn er repræsenteret med mere end 60 procent.
Stk. 2. Kommuneforeningen og kredsen skal tilstræbe at sikre, at intet køn er repræsenteret med mere end 60 procent, f.eks. ved valg af bestyrelses- og hovedbestyrelsesmedlemmer, delegerede til kongresser, repræsentantskaber i regions- og kredsorganisationer, kommuneforeninger og ved udpegning af medlemmer til nævn, råd, kommissioner og udvalg.
§7 OPSTILLING TIL POLITISKE VALG
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsen kan indstille kandidater til politiske valg i de relevante, opstillende forsamlinger, som partiforeningen er tilknyttet. Det forventes, at partiforeningen fører valgkamp for alle opstillede kandidater i kommunen samt for de opstillede kandidater til regionsrådsvalget, folketingsvalget og Europa-Parlamentsvalget.
§8 KOMMUNALVALG
Stk. 1. Senest på den ordinære generalforsamling i kalenderåret forud for afholdelse af kommunalvalg beslutter generalforsamlingen opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling, samt om man anvender listeopstilling eller sideordnet. Ligesom frister for indgivelse af forslag til kandidater skal fremgå af afstemningsreglerne. Kommuneforeningsgeneralforsamlingen fastlægger selv sine urafstemningsregler.
Stk. 2. Senest på den ordinære generalforsamling i kalenderåret forud for afholdelse af kommunalvalg nedsætter generalforsamlingen et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendigt pligt til at bringe kandidater i forslag. Kandidatudvalget skal bestå af repræsentanter fra bestyrelsen og DSU. Herudover beslutter generalforsamlingen, hvem der skal sidde i kandidatudvalget. Kandidater kan ikke sidde i kandidatudvalget. I kandidatudvalget skal det tilstræbes at sikres, at intet køn er repræsenteret med mere end 60 procent.
Stk. 3. Kommuneforeningen og kredsen skal føre valgkamp for de opstillede kandidater.
§9 OPSTILLINGSREGLER TIL KOMMUNALVALG
Stk. 1. Der kan kun opstilles én socialdemokratisk liste.
Stk. 2. Ingen medlemmer af partiet kan:
• være medlem af både Folketinget og Europa-Parlamentet.
• være medlem af både en kommunalbestyrelse og Folketinget.
• være medlem af både et regionsråd og Folketinget.
• være medlem af både et regionsråd og Europa-Parlamentet.
• være medlem af både en kommunalbestyrelse og Europa-Parlamentet.
Stk. 3. Et medlem kan stille op til mere end et politisk hverv. Dette kræver særskilt godkendelse fra de berørte, opstillende forsamlinger.
Stk. 4. Hovedbestyrelsen kan give dispensation til, at et medlem, der varetager et politisk hverv og ikke længere er kandidat til dette, kan lade sig opstille og blive valgt til et andet politisk hverv.
Stk. 5. Hvis et folkevalgt medlem midlertidigt må tage orlov fra sit hverv eller helt udtræder, kan hovedbestyrelsen, hvis helt særlige forhold taler for det, træffe beslutning om, at stedfortræderen kan indtræde uden at skulle søge orlov fra andre folkevalgte hverv.
Således vedtaget på den generalforsamling, den 11. juni 2025.
§10 VALGREGLER TIL KOMMUNALVALG
Stk. 1. Der gives medlemmerne mulighed for at bringe kandidater i forslag. Forslag til kandidater til et kommunalvalg skal vedlægges en stillererklæring, hvor mindst fem medlemmer, bosiddende i kommunen, ved personlig underskrift anbefaler valget af den foreslåede kandidat. Hvert medlem kan være stiller for mere end én kandidat. Ved forslag om spidskandidat skal vedlægges en stillererklæring, hvor mindst 25 medlemmer, bosiddende i kommunen, ved personlig underskrift anbefaler valget af den foreslåede kandidat. Det gælder ikke ved ønske om genvalg. Hvert medlem kan kun være stiller for én spidskandidat. Valgbare er medlemmer af partiet, der er bosiddende i kommunen, fyldt 18 år og har betalt kontingent.
Stk. 2. Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller generalforsamling. Afstemningen om spidskandidat skal foretages separat.
Stk. 3. I tilfælde af at der ved valg af spidskandidat vælges generalforsamling, og der er mere end én kandidat, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal den samlede liste af kandidater sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne.
Stk. 4. Ved urafstemning med kun to kandidater er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater skal den, der vælges, have mere end halvdelen af de afgivne stemmer. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal.
5Stk. 5. Urafstemningen kan foregå elektronisk eller skriftligt. Ved elektronisk afstemning må kun anvendes de af hovedbestyrelsen godkendte elektroniske afstemningssystemer. Ved elektronisk afstemning skal medlemmer, der ikke har mulighed for at deltage i elektronisk afstemning, kunne deltage skriftligt. Ved skriftlig afstemning må kun anvendes de stemmesedler og stemmekuverter, som foreningen har ladet fremstille. På stemmesedlen anføres foreningens navn samt de foreslåede kandidater i alfabetisk rækkefølge. Herudover må stemmesedlen kun indeholde meddelelse om, hvor mange kandidater der skal/må stemmes på. Stemmekuverten, hvori stemmesedlen skal afleveres, mærkes »urafstemning«.
Stk. 6. Udsendelsen af stemmemateriale forestås af bestyrelsen og sker på baggrund af de medlemsoplysninger, der er registreret i partiets medlemssystem. Ved skriftlig afstemning skal medlemmerne sammen med stemmematerialet have tilsendt en svarkuvert, der skal benyttes ved afstemningen, og som skal være påført den af bestyrelsen udpegede modtager af stemmesedlerne. Bestyrelsen angiver i en følgeskrivelse til stemmematerialet den dag, hvor stemmematerialet skal være stemmemodtageren i hænde for at kunne betragtes som rettidigt indgivet.
§11 SAMARBEJDET MED KOMMUNALBESTYRELSESGRUPPEN
Stk. 1. Straks efter kommunalvalget samles ledelsen i kommuneforeningen og kredsen og den nye kommunalbestyrelsesgruppe til møde for at drøfte valgets resultat og konsekvenser. På mødet aftales det videre samarbejde med hensyn til eventuelle forhandlinger med andre partier/lister, konstitueringsspørgsmål m.v. Indkaldelsen til mødet foretages af formanden.
Stk. 2. Kommuneforeningen og kredsen stræber efter at mødes med kommunalbestyrelsesgruppen mindst to gange om året for at drøfte det kommunalpolitiske arbejde. Det ene møde skal holdes mellem første og anden behandling af det kommunale budget.
Stk. 3. Kommuneforeningen og kredsen ledelse skal deltage i gruppemøderne og inddrages i beslutningsprocesserne. Bestyrelsen udpeger kommuneforeningens repræsentanter til deltagelse i kommunalbestyrelses gruppens møder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsesgruppen aflægger beretning på generalforsamlingen.
§12 FOLKETINGSVALG
Stk. 1. Generalforsamlingen fastsætter opstillings- og afstemningsregler. Af afstemningsreglerne skal det fremgå, om man vælger urafstemning eller generalforsamling/repræsentantskabsafstemning. Generalforsamlingen/repræsentantskabet fastlægger selv sine urafstemningsregler. Urafstemningen kan foregå elektronisk eller skriftligt, og urafstemningsmetoden skal fremgå af opstillingsreglerne.
Stk. 2. Generalforsamlingen/repræsentantskabet nedsætter et kandidatudvalg, som forestår og er ansvarlig for opstilling af kandidater. Kandidatudvalget kan og har om nødvendigt pligt til at bringe kandidater i forslag. Generalforsamlingen beslutter hvem der skal sidde i kandidatudvalget.
§13 OPSTILLINGSREGLER TIL FOLKETINGSVALG
Stk. 1 Kommuneforeningen og kredsen udpeger én kandidat for Socialdemokratiet.
Stk. 2 Opstilling af kandidat foretages hvert år.
Stk. 3. Såfremt en kandidat til Folketinget har frabedt sig genvalg, skal der opstilles en kandidat senest seks måneder herefter, dog senest ved valgets udskrivelse. Vælges der ikke en ny kandidat inden seks måneder, skal regionsbestyrelsen udpege en ny kandidat i samarbejde med kredsen.
Stk. 4. Et medlem kan stille op til mere end et politisk hverv. Dette kræver særskilt godkendelse fra de berørte, opstillende forsamlinger.
§14 VALGREGLER TIL FOLKETINGSVALG
Stk. 1 Ved opstillingen betragtes den opstillede kandidat uden videre som opstillingsberettiget igen. Forslag
til kandidater til et folketingsvalg skal vedlægges en stillererklæring, hvor mindst 25 medlemmer, bosiddende
i storkredsen, ved personlig underskrift anbefaler valget af kandidaten. Hvert medlem kan kun være stiller
for én kandidat. Forslag fra medlemmer skal være kandidatudvalget i hænde til den i opstillingsreglerne an-
givne tidsfrist. Valgbare er medlemmer af partiet, der opfylder betingelserne i partilovens § 4.
Stk. 2. Hvis der ved tidsfristens udløb kun foreligger et forslag til kandidat, betragtes den pågældende som opstillet.
Stk. 3. Valg af kandidater foregår ved urafstemning eller kompetent forsamling, hvor kun medlemmer, der ikke er i restance med kontingent og/eller partiskat, og som er medlem af en partiforening tilsluttet kredsen og bosiddende i storkredsen, har stemmeret.
Stk. 4. Foregår afstemningen på en generalforsamling, kan der kun afgives stemme ved personligt fremmøde.
Stk. 5. I tilfælde af at valget foregår i en kompetent forsamling, og der er mere end én kandidat, skal denne opnå mindst 2/3 af de afgivne gyldige stemmer for at være valgt. I modsat fald skal kandidatlisten sendes ud til urafstemning blandt medlemmerne i kredsen.
Stk. 6. Ved urafstemning med kun to kandidater er den valgt, der får flest stemmer. Ved urafstemning med flere kandidater skal den, der vælges, have flere end halvdelen af stemmerne. Blanke og ugyldige stemmer tæller ikke med. Såfremt ingen af kandidaterne ved den første afstemning får det krævede antal stemmer, foretages en ny afstemning mellem de to kandidater, der ved første urafstemning nåede de største stemmetal. Ved denne afstemning er den valgt, der opnår størst stemmetal.
Stk. 7. Urafstemningen kan foregå elektronisk eller skriftligt, og urafstemningsmetoden skal fremgå af opstillingsreglerne. Ved elektronisk afstemning må kun anvendes de af hovedbestyrelsen godkendte elektroniske afstemningssystemer. Ved elektronisk afstemning skal medlemmer, der ikke har mulighed for at deltage i elektronisk afstemning, kunne deltage skriftligt. Ved skriftlig afstemning må kun anvendes de stemmesedler og stemmekuverter, som foreningen har ladet fremstille.
Stk. 8. Udsendelsen forestås af kredsbestyrelsen og sker på baggrund af de medlemsoplysninger, der er registreret i partiets medlemssystem.
§15 SAMARBEJDET MED FOLKETINGSKANDIDATEN
Stk. 1 Kommuneforeningen og kredsens bestyrelse skal løbende orienteres om arbejdet i Folketinget.
Stk. 2. Folketingskandidaten aflægger beretning på kommuneforeningen og kredsen generalforsamling.
Stk. 3. Kommuneforeningen og kredsen skal mødes med folketingskandidaten mindst to gange om året for at drøfte arbejdet i Folketinget.
§16 REGIONSRÅDSVALG
Stk. 1. Opstilling af kandidater foretages af regionsorganisationen på baggrund af indstillinger fra kredsene i regionen.
Stk. 2. Kommuneforeningen og kredsen generalforsamling skal, i overensstemmelse med de af regionsorganisationen vedtagne opstillingsregler, indstille én kandidat eller flere kandidat(er) til regionsrådsvalget og kan stille forslag om en spidskandidat. Forslag til kandidat til et regionsrådsvalg skal vedlægges en stillererklæring, hvor mindst fem medlemmer, bosiddende i regionen, ved personlig underskrift anbefaler valget af den foreslåede kandidat. Hvert medlem kan være stiller for mere end én kandidat.
§17 ØVERSTE MYNDIGHED
Stk. 1. Kommuneforeningen og kredsen øverste myndighed er generalforsamlingen, der skal holde ordinært møde inden udgangen af første kvartal. Generalforsamlingen indkaldes med en måneds varsel af bestyrelsen med foreløbig dagsorden.
14 dage inden den ordinære generalforsamling, skal forslag, medlemmerne ønsker behandlet, indsendes til formanden. Den endelige dagsorden skal sendes til alle medlemmer senest syv dage før generalforsamlingen.
Stk. 2. Under helt særlige omstændigheder, hvor det er lovstridigt eller ikke anbefalelsesværdigt at samles i det antal, der sædvanligvis deltager i generalforsamlingen, kan bestyrelsen træffe beslutning om, at generalforsamlingen kan afholdes udelukkende elektronisk.
Stk. 3. Dagsordenen for generalforsamlingen skal indeholde:
a) Bestyrelsens beretning
b) Fremlæggelse af regnskab med revisorernes bemærkninger.
c) Forslag til budget.
d) Beretning fra regionsrådsgruppen og politisk beretning fra folketingskandidaten.
e) Valg til bestyrelsen – alle vælges for 2 år
a. Formand vælges på lige uge år
b. Kasserende vælges på ulige år
c. 3 bestyrelsesmedlemmer vælges på ulige år
d. 2 bestyrelsesmedlemmer vælges på lige år
f) Fastsættelse af kontingent.
g) Fastsættelse af partiskattens størrelse, (minimum 2 procent iht. partilovens § 7).
h) Indkomne forslag.
Stk. 7. Indkomne forslag skal tilsendes de delegerede/medlemmerne senest syv dage før det ordinære møde i generalforsamlingen sammen med indkaldelse og dagsorden.
Stk. 8. Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling hvis bestyrelsen ønsker det, eller mindst 10% af medlemmerne, ønsker det.
§18 BESTYRELSEN
Stk. 1. Mellem generalforsamlingerne ledes kredsen af bestyrelsen
Stk. 2. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, herunder hvem der i øvrigt er adgangsberettiget til bestyrelsens møder
§19 ØKONOMI
Stk. 1. Kredsens regnskabsår er fra den 1. januar – 31. december.
Stk. 2. Kredsen skal bruge midler på medlemsaktiviteter og henlægge midler til folketings- og regionsrådsvalg. Bestyrelsen er ansvarlig for disse midler.
§20 VEDTÆGTSÆNDRINGER
Stk. 1. Forslag til vedtægtsændringer skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamling og være udsendt til medlemmerne senest syv dage før generalforsamlingen.