Tid til nye varmeløsninger i landsbyerne

Jeg studsede over, at borgmesteren manede til besindighed over ”fjernvarme-panik” i Dagbladet den 7. januar. Vi er blevet meget opmærksomme på energikilder og priser på bare 1½ år. Og med rette. Det blev pludselig meget dyrt at fyre med gas, og vi har set, hvor sårbare vi er, når vi kun bruger én energikilde. Jeg forstår til fulde, at kommunens landsbyer gerne vil kobles på et fjernvarmeanlæg eller andet fælles energianlæg, og jeg mener, at vi som kommune skal bakke op, alt det vi kan. 

• Vores nye bevidsthed om varmepriser og energikilder påvirker vores huspriser, og det påvirker også nye huskøberes lånemuligheder. Der bliver områder i vores kommune, hvor huspriserne falder, og hvor det nogen steder kan blive svært at sælge huset. Og når først den økonomiske bevidsthed har sat sig, er den svær at ryste af sig igen.
• Dermed risikerer vi at gå fra levedygtige landsbyer i balance til områder uden overskud, hvor vi pludselig kan få eksempler på sociale problemer. Eller sagt på en anden måde: vi risikerer at få vores borgere delt op i A og B grupper, og så ryger noget af den balance, som jeg gerne vil holde fokus på Ringkøbing-Skjern Kommune.
• Vi har en del virksomheder i landsbyerne, som har det svært med de høje varmepriser. De giver vigtige arbejdspladser i vores kommune, og de har en stor betydning for sammenhængskraften i landsbyerne.

Fjernvarme med flere energikilder er en god løsning, fordi de har flere anlæg at arbejde med, så de ikke er afhængige af én energikilde. Dog er det en stor investering og kræver derfor et godt kundegrundlag, men der findes også andre fælles varmeløsninger i mindre skala, så som RS Forsyningens varmeløsning til Lalandia, Termonet med fælles jordvarme, eller der kan startes op med overskudsvarme fra en lokal virksomhed eller et landbrug.

Klimaet står højt på min dagsorden, og det er vigtigt for vores CO2 udledning, at vi kommer væk fra fossile brændsler. I Ringkøbing-Skjern Kommune er målet, at vi skal være fossilfrie i 2040, så vi skal i gang med at finde de fælles bæredygtige omstillinger – også i vores landsbyer.

Det er bare en svær opgave, landsbyerne står med, fordi en borgerforening eller lignende oftest ikke er eksperter i varmeforsyning til mange millioner, og der kan sagtens være forskellige løsningsforslag. Samtidig skal projektet gerne have en rigtig god opbakning, så der er så mange som muligt til at bære anlægsudgiften, og her spiller tiden også en rolle, for processen kan sagtens tage 2-3 år. Her gælder det virkelig om at stå sammen, for ellers risikeres det, at nogen vælger en individuel løsning som for eksempel en varmepumpe.

Ordvalget ”fjernvarme-panik” er skudt ved siden af, for der er så mange gode argumenter, for at komme i gang med omstillingen. Lige nu er gaspriserne heldigvis faldet lidt, så vi har tid til at skynde os langsomt og se os godt omkring, så vi får lavet de rigtige løsninger. Og hvem ved – måske bliver CO2 belastning på vores hus en ny beregning i en fremtidig salgsopstilling.