Ingen modsætning mellem natur og VE-anlæg

Carl Christian Kryger skriver i Ringkøbing-Skjern Dagblad den 24. april, at grænsen for hvor mange energianlæg befolkningen i Ringkøbing-Skjern Kommune skal acceptere – er overskredet.

Jeg glæder mig over, at den yngre del af befolkningen træder ind i debatten og giver udtryk for deres holdning. Og jeg forstår godt pointen.

Carl Christian mener, at Ringkøbing-Skjern Kommune udvikler sig i en retning af naturens helvede – i modsætning til kommunens slogan gennem de sidste mange år: Naturens Rige.

Jeg har altid undret mig over den reaktion hos borgerne der går på, at naturen bliver skamferet af vedvarende energianlæg – f.eks. solceller eller vindmøller. Efter min opfattelse er der slet ikke noget modsætningsforhold mellem natur og vedvarende energianlæg. Tværtimod.

Alle klimaforskere er enige om, at vi skal handle langt hurtigere end vi tidligere havde forudset. Alle politiske iagttagere er enige om, at energipolitik også er sikkerhedspolitik. Alle politikere er enige om, at landbruget i Danmark vil få en ændret rolle i fremtiden – og at der skal udtages landbrugsarealer af drift. Og alle fremtidsforskere er enige om, at landdistrikter i Danmark vil blive voldsom udfordret i de kommende 20-30 år – bla. med baggrund i landbrugets strukturforandringer og et generelt faldende befolkningstal.

Det er det bagtæppe vi har. Det er den virkelighed, vi skal forholde os til. Det er forudsætningerne i en ny verden – der er en helt anden end den verden, vi og vores forældre levede i.

Jeg har tilladt mig at italesætte en mulighed for at løse en del af de nationale og internationale udfordringer i en lokal verden – lige udenfor døren.

Jeg mener, vestjyder altid har forfulgt den chance vi er blevet tilbudt – og jeg tror, landdistrikterne nu bliver tilbudt en gigantisk mulighed for at tilføre områder i kommunen nye udviklingsmuligheder og ny ilt.

Landsbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er opbygget omkring landbrugets dominerende rolle for mere end 100 år siden. Den livsnerve er rykket ud af landsbyerne og siden 50’erne har landsbyerne kæmpet en håbløs kamp for at bevare kommunale institutioner, dagligvarehandel og opretholde almindelige fællesskaber.

Vi ved, at befolkningstallet vil falde de kommende 20-30 år. Vi ved også, at der vil blive taget yderligere landbrugsarealer ud af drift. Derfor må vi forudse, at nogle landsbyer kommer til at imødese yderligere afmatning.

Samtidig er der mange undersøgelser der dokumenterer, at store dele af befolkningen gerne vil bo i en landsby eller på landet. Men det kommer aldrig til at ske, hvis der ikke er de nødvendige rammer for et fællesskab – eller hvis døre og vinduer hænger i hver anden ejendom.

Med etableringen af de vedvarende energianlæg, der skal levere strøm til Megaton i Stoustrup, kan byer, landsbyer og landdistrikter i Ringkøbing-Skjern Kommune få tilført op til 1 milliard kroner over de kommende 30 år. Det er så betydelige summer, at det kan gøre en reel positiv forskel for de pågældende sogne – i modsætning til et borde/bænkesæt – med al respekt i øvrigt.

Derfor tror jeg, vi skal starte med drømmene.

Hvad er det der kan skabe et helt nyt liv og nye fællesskaber i vores landdistrikter? Det greb skal vi finde – for det greb er der. Og nu har vi en chance for at finansiere det. Det har vi ikke haft i rigtig mange år – om nogensinde overhovedet.

Landbrugets struktur ændrer sig. Af mange forskellige årsager. Klimaet indgår også som et argument. Vi diskuterer f.eks. ikke længere om landbruget har haft en negativ indvirkning på vores vandmiljø. Vi diskuterer nu hvor meget.

Derfor kan der skabes helt nye naturområder i kommunen, hvis vi forsøger at løse alle fire udfordringer på én gang. Vi må ikke opfatte landbrugsarealer som natur. Det er det ikke. Landbrugsarealer har været drevet med det formål at skabe en forretning der kunne give overskud. Vi må ikke bilde hinanden noget andet ind.

Mere end 60 % af Danmarks arealer har været opdyrket. Det er altså en ret effektiv udnyttelse af det åbne land. Nu kan dele af de landbrugsarealer komme tilbage til naturen. Noget kan blive udlagt til energianlæg. Andet kan henlægges i ægte natur, som borgerne kan benytte og nyde.

Jeg medgiver, at vi kigger ind i store forandringer i fremtiden. Jeg medgiver også, at vi ikke skal forvente, at vedvarende energianlæg er svaret på energiudfordringen de næste hundrede år.

Men lige nu er det det bedste svar på en konkret udfordring. Den tror jeg, vi skal gribe og så starte en samtale om, hvordan vi kan gøre det – så alle kan leve med det og måske betragte det åbne land på en helt anden måde i fremtiden.

Alle vil gerne være en del af en udvikling. Ingen ønsker forandringer. I dette tilfælde tror jeg vi bliver nødt til at acceptere en forandring.

Men det kan bidrage med udviklingsmuligheder til landdistrikterne i et omfang vi ikke nogensinde har set før. Og det, tror jeg, kan skabe miljøer som Carl Christian Kryger og andre yngre mennesker kunne blive tiltrukket af.