Er kernevelfærden truet i Ringkøbing-Skjern Kommune?

Vores område her i Vestjylland har været domineret af landbrug og fiskeri gennem generationer. Det er en del af vores kulturarv, og sådan vi har defineret os selv. Det er bare ikke længere nogen korrekt definition.

I dag er vores erhvervssammensætning nemlig domineret af industri og turisme. I fremtiden får energi også en betydning for vores udviklingsmuligheder.

Men landbrugets vigende rolle i vores kommune har haft store konsekvenser. Alene det at vores sogne og landsbyer er udfordret af manglende bosætning, betyder meget for den kommunale struktur.

Landsbyer og sogne har en tydelig tilknytning til landbruget. I dag mangler der børn i skolerne, ældre på plejehjemmene og kunder ved købmanden.

Det er en politisk elefant i rummet, men vi bliver nødt til at erkende, at vi ikke kan bevare alle folkeskoler, plejehjem og andre kommunale institutioner i alle landsbyer i fremtiden.

En anden konkret udfordring er manglen på arbejdskraft i fremtidens Danmark. Den betyder, at kernevelfærd ikke længere defineres af et økonomisk råderum, men i højere grad af, om vi kan finde de hænder, der skal levere kernevelfærden. Det er en helt ny politisk virkelighed og endnu en politisk elefant i rummet.

Vi kommer til at prioritere knivskarpt i forhold til de opgaver vi vil have løst for borgerne – for der bliver ikke hænder til alle de opgaver, vi løser i dag.

Jeg mener, vi skal levere kvalitet i alt det, vi gør. Billedligt talt betyder det, at i stedet for at have 20 velfærdsydelser der er nogenlunde, skal vi tilbyde 15 velfærdsydelser, der har kvalitet.

Det bliver en politisk svær diskussion, men den skal vi have modet til at tage. I modsat fald er jeg bange for, at kernevelfærden godt kan blive truet i Ringkøbing-Skjern Kommune.