Den grønne omstilling i praksis

Byrådet i Ringkøbing-Skjern Kommune behandlede tirsdag aften flere sager, der handler om den grønne omstilling - i praksis. Den omtales ofte i skåltaler, i Folketinget, på partiernes landsmøder, i den offentlige debat og mellem mennesker i almindelighed. Det kan kun gå for langsomt, er den almindelige opfattelse.

Tirsdag aften i byrådssalen var der konkrete eksempler på, at den grønne omstilling ikke er så politisk festlig, når den bliver konkret. Når der skal besluttes konkrete projekter - der reelt forsøger at tage et opgør med de billeder vi ustandselig bliver mødt med i medierne af tørke, oversvømmelser, nødlidende mennesker, global opvarmning og politisk nedsmeltning. 

Ringkøbing-Skjern Kommune besluttede for et år siden en klimapolitik og en klimahandlingsplan, der fastsætter en konkret målsætning om, at landbrugets biomasse skal afgasses i 2030. Vi har været vant til, at gyllen udledes til en tank, hvorfra den hældes på en gyllevogn og spredes på markerne. Det var typisk den dag man ikke luftede sit sengetøj.

Det kan vi ikke mere. Nu skal gyllen afgasses og det foregår i et biogasanlæg, hvorefter man kan udnytte gassen til et dyrebart brændstof. Det er grøn omstilling, når den bliver konkret.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der opdyrket næsten 90.000 hektar landbrugsjord og med et tilsvarende antal dyreenheder, så har vi ret meget biomasse der skal afgasses. Når biomassen skal afgasses, skal den på landevejen og transporteres hen til et biogasanlæg. Det er en udfordring.

Et biogasanlæg er en fabrik. Vi kan kalde det hvad vi vil og definere det forskelligt, men når alt kommer til alt er det en fabrik. Dem bygger vi typisk i det åbne land fordi det kræver plads og fordi det er forbundet med - begrænsede, men dog nogle - lugtgener. Det er en anden udfordring.

Vi har nu to ansøgninger om etablering af biogasanlæg. To gigantiske anlæg - der begge to er flere gange større end nogen af de biogasanlæg vi i forvejen har i Ringkøbing-Skjern Kommune. De er foreslået beliggende med 8 km. mellemrum i den nordvestlige del af kommunen. Et i Ejstrup og et i No.

Et flertal i byrådet besluttede at fortsætte med planlægningen for et anlæg i No. Her er vi ikke enige i den socialdemokratiske byrådsgruppe. Det var ikke med min gode vilje, men det er et vilkår i et demokrati. Jeg synes anlægget i Ejstrup var et bedre projekt. Bedre gennemarbejdet. Bedre geografisk placering. Udarbejdet og tilpasset gennem tæt dialog mellem politikere og forvaltning.

På samme byrådsmøde behandlede vi en konceptansøgning om etablering af et gigantisk Power To X anlæg øst for Tarm. Projektet indebærer etablering af flere solcelleanlæg og vindmøller på både land og vand. Konceptansøgningen blev godkendt af et næsten enigt byråd. Det bliver ubetinget det største investeringsprojekt i Ringkøbing-Skjern Kommune - nogensinde! Perspektiverne er helt uendelige og det vil få helt afgørende indflydelse på definationen af vores område. Helt ligesom hedeopdyrkningen for 150 år siden og industrialiseringen for 75 år siden.

Men tiden er inde til, at de politikere der holder skåltaler om den grønne omstilling, også fortæller konsekvenserne af den grønne omstilling. Det handler om mere end en simpel affaldssortering i den almindelige hverdag eller et kortere brusebad for at spare på den dyrebare varme vand.

Det handler også om, at den grønne omstilling bliver synlig fra mange køkkenvinduer og at nogle borgere skal acceptere synet af gigantiske industrianlæg i det åbne land og en tung transport på relativt små landeveje - der iøvrigt er bygget i en helt anden tid og til et helt andet formål.

Den grønne omstilling har en pris. Kommunerne har ansvaret for de konkrete handlinger. Det er et stort ansvar og det ansvar skal kommunerne påtage sig. Det bliver ikke altid en politisk fest. 

Til gengæld er det en ny mulighed. Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive et center for forskning og udvikling af ny grøn teknologi. Vi er nærmeste naboer til Nordsøen, hvor vindmøllerne vil komme til at stå tæt. Vi har havn, lufthavn, vilje og vedholdenhed. Vi har historisk erfaring med at klare os for lidt og ingenting. Vi går langt på en liter. Vi står ofte op en time før det øvrige Danmark - og går som regel hjem en time efter.

Det er værdier vi har tilegnet os, fordi vi altid har haft hænderne på kogepladerne. Nu har hele verden hænderne på kogepladerne. En ny generation forventer handling. Ikke engang ved lejlighed. Ikke når vi engang har tænkt det hele igennem. 

Nu.

Du kan læse byrådets sagsfremstilling og beslutning på kommunens hjemmeside ved at klikke her. Sagerne behandles under punkterne 9, 13 og 14 på dagsordenen.