Logo
Bliver alle vores kornmarker erstattet af solceller og vindmøller?

Bliver alle vores kornmarker erstattet af solceller og vindmøller?

Bliver alle vores kornmarker erstattet af solceller og vindmøller?

Af Søren Elbæk, Formand for Klimarådet 2. december 2022

Det korte svar er nej. Men Ringkøbing-Skjern Kommune har førertrøjen i grøn omstilling – og det forudsætter, at vi ændrer opfattelse af landskab, landbrug, natur og energi. 
Vi har mange vindmøller
Vi får mange solceller
Vi får biogasanlæg
Vi får Power To X anlæg
Og det kommer alt sammen til at fylde i vores landskab og i vores opfattelse af vores kommune.
Den grønne omstilling bliver synlig fra rigtig mange køkkenvinduer. Jeg mener ikke, det kan være anderledes. En hel generation råber på handling.
Vi kan mene, at det alt sammen skal være andre steder. Det nemmeste er at skubbe med tingene - det flytter bare ikke noget. Vi kan også se på den grønne omstilling som en mulighed. Det gør jeg. Jeg tror Ringkøbing-Skjern Kommune kan blive absolut førende i Danmark på dette område. Og jeg tror, fremtidens kommuner bliver målt på deres evne til at tilpasse sig en ny verden, hvor grøn energiproduktion kommer til at gøre en forskel.
Vi har tradition for at gribe de muligheder, der er. Vi har aldrig fået noget forærende. Grøn energiproduktion, og de udviklingsmuligheder der følger med, kan blive en afgørende game changer i vores område. Den bold skal vi gå efter.